13. marts 2013

Der er stadig liv


Man skulle måske ikke lige tro det, men der er stadig liv her, selvom bloggen ligger stille for tiden. Jeg forsøger at følge med i, hvad der rører sig hos jer andre, men har desværre ikke haft tid eller overskud til at kommentere hos jer eller til at skrive indlæg på min egen blog. Forhåbentlig kommer jeg snart stærkt tilbage :o)

Haven ligger dog ikke stille og venter på mig. Det kunne man måske tro, for Kong Vinter har igen lagt en dyne af sne over det hele. Men inden sneen kom og igen dækkede jorden, fangede jeg disse forårsbebudere.


Knopper på Klatrehortensia'en foran raftehegnet. Erantiser lyser op med deres solgule farve. Små spirer kigger frem i bedet foran kastanjehegnet (jeg tror, det er en Narcis). Vintergækkerne er der en del af. De står alle i græs- (eller rettere mos-) plænen. Dem elsker jeg, og det glæder mig, at der kommer stadig flere af dem. Spirerne, der pibler frem i 'Græsbedet' er Scilla.

Og så er der denne lille rad i 'Paradisbedet'. Jeg aner simpelthen ikke, hvad det er.


Der er en helt særlig glæde ved at se naturen komme til live igen, og denne forsmag på, hvad der venter, får én til at længes endnu mere efter at komme i gang med den nye havesæson.

Men foråret lader åbenbart vente på sig lidt endnu. Så jeg tror bare, at jeg kaster mig over endnu et indendørs projekt.


Mange håber-det-snart-bliver-forår-hilsener herfra  :o)

17 kommentarer:

  1. Kan det være lammeøre?

    Hyggeligt at høre fra dig igen!

    Og nu venter vi spændt på at se hvilken farve bordet får :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana.
      Bladene er lodne, så det kunne godt være en selvsået lammeøre.
      Jeg har også savnet bloggeriet. Det er så hyggeligt :o)
      Jeg viser selvfølgelig et billede af bordet, når det er færdigt.

      Slet
  2. Hej Christel.Dejligt at høre fra dig igen.........du er savnet.Ja! lige som man troede at nu kom foråret,så vælter det ned med sne.Fine spire der er på vej,men kan desvære ikke hjælpe med den lille grønne.
    Måske har Nana ret........den ser lidt lodden ud.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Tak - jeg savner også alle jer her i blogland.
      I dag har solen smeltet meget af sneen i haven, men der skulle komme snestorm efter weekenden!!
      Der er kommet to gode bud på den lille grønne. De lyder begge plausible, så jeg må jo bare vente og se :o)
      God weekend og knus
      Christel

      Slet
  3. Hej Christel
    Jeg har netop tænkt på dig, men vi ved jo, at når du og Rose bliver stille, så har I det ikke så godt. Håber det snart bliver bedre med dig.
    Jeg tror ikke det er lammeøre, men kan ikke lige komme i tanke om, hvad det er, den er væk nu. Jeg vender tilbage, når jeg kommer i tanke om det.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Tak. Nu går det den rigtige vej igen, så jeg er forhåbentlig snart tilbage til normalen :o)
      Bente foreslår Haveklinte, hvilket også er sandsynligt. Måske er det den, du tænkte på?
      Knus Christel

      Slet
  4. Hej Christel
    Ja sådan er det, hvis man ikke har overskud. Det er da fuldt forståeligt. Jeg tror det er en haveklinte, der er på vej op!
    Det ligner det mere, synes jeg. Ja her blev vi også begravet i sne. Jeg skulle have haft Jette hjemme i dag, men sneen væltede ned hele dagen, så vi måtte aflyse. Så håber vi at i næste uge, der starter foråret for alvor!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.
      Heldigvis er der også en ende på de dårlige perioder, og nu går det den rigtige vej igen :o)
      Haveklinte er også et godt bud.
      Ærgerligt, at du og Jette måtte aflyse. Det er så hyggeligt med haveblogger-besøg. Måske bliver det heller ikke muligt i næste uge, for der er lovet snestorm, desværre.
      Knus Christel

      Slet
  5. Hej Christel
    Ja, nu har sneen gemt alle forårsbebuderne igen, heldigvis har solen skinnet i dag og man mærker rigtigt at den er ved at få magt igen. Jeg har heller ikke haft overskud til blogging men i stedet brugt det der var til at få sået frø. Men nu må foråret da snart for alvor slå igennem, så vi kan komme i haven og blive forårskåde ;-D
    Knus Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose.
      Ja, vi må vente lidt endnu på foråret. I næste uge skulle vi få snestorm :o( Men du har ret i, at solen er ved at få magt, og det er rart :o)
      Dejligt, at du har fået sået frø. Klokkeranke-frøene, jeg fik fra dig, er også sået, og jeg checker dagligt, om de spirer.
      Prydtobakken og andre sommerblomster venter jeg lidt med endnu.
      Knus Christel

      Slet
    2. Hej Christel
      Jeg glemte at give mit bud på dit lodne skud ;) Jeg tror bestemt det er en Bjergknopurt, centaurea montana. De selvsår sig nemt.
      Knus Rose

      Slet
    3. Hej igen, Rose, og tak for dit bud. Jeg tror bestemt, der er bingo :o)) Jeg havde glemt, at jeg i sensommeren sidste år fik nogle Bjergknopurt af Susanne fra H(e)aven. De blev plantet i Paradisbedet. Jeg har fundet billeder på hendes blog af spirer fra netop Bjergknopurt, og de ligner fuldstændigt. Mystery solved, my dear Watson :o))
      Knus og god weekend til dig og Kjeld.
      Christel

      Slet
    4. Ha ha, det var godt, dear Sherlock ;0)

      Slet
  6. Hej
    Det er første gang jeg besøger din blog, og det bliver bestemt ikke sidste gang. Hvor er her fint og hyggeligt. Jeg har især nydt din billeder, og jeg glæder mig til at følge med fremover. Jeg sætter din blog på min blogliste med det samme. Tak for kigget!
    Havehilsen
    Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke.
      Tak for de søde ord. Du er selvfølgelig hjerteligt velkommen.
      Jeg er allerede tilmeldt din blog som fast læser og læser dine indlæg med stor fornøjelse.
      De bedste hilsener
      Christel

      Slet
  7. God fornøjelse med malerarbejdet - havearbejdet må vist vente lidt. Jeg fortryder næsten at jeg klippede staudetoppe i sidste uge, men jeg troede....... ak

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Sussi.
      Ja, det er da ikke til at få gjort så meget i haven endnu, og efter weekenden skulle der komme snestorm!
      Håber, at dine stauder klarer sig igennem vinterens forhåbentlig sidste 'kramper'.
      Knus Christel

      Slet