31. januar 2013


Januar har budt på smukke dage med sne og frost.


Her på matriklen bliver fuglene fodret. Antallet af solsorte steg i takt med kulden, og hver dag stod denne lille dame troligt og ventede på mig (eller rettere: på mad).


Måske vidste planterne, at mildere vejr ventede lige om hjørnet, for perlehyacinternes små, fine skud trodsede både sne og frost og havde allerede for 2 uger siden stukket næsen frem.


Det samme havde skuddene fra de små påskeliljer og Sankt Hansurten. Begge står i potter op ad husmuren.


I bedene sker der ikke så meget endnu. Måske fordi vi har tung lerjord. Lerjord holder på kulden og er derfor længere tid om at blive varmet op, har jeg læst.

Selvom vinteren ifølge kalenderen varer lidt endnu, og DMI varsler frost igen (hvilket trods alt er at foretrække frem for al den regn, som gør bedene til de rene mudderhuller), kan man tydeligt mærke, at lyset vender tilbage. Især på en dag som i dag, hvor solen skinner. Såååå ..... man kan da ikke helt lade være med at spejde efter foråret, kan man vel?


I ønskes alle en dejlig dag.

18 kommentarer:

  1. Hej Christel
    Hvor er hun yndig, fru solsort med sin fine prikkede hagesmæk ;) Ja, det kribler og krabler i krukker og bede som får en smule lune, og sådan har vi det også, os havefolk - utålmodige efter at komme. I gang med det spritnye haveår.
    Knus
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose. Godt at høre fra dig. Ja, det klør i fingrene. Dejligt, at foråret ikke er så langt væk, som det har været.
      Knus

      Slet
  2. Nej du har ret, vi spejder og spejder, men at det er blevet lysere, mærkes tydeligt, især om aftenen, men nu også om morgenen. Det er skønt.
    Dejligt med alle de spirer, der er på vej også hos dig.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan godt mærke, at det er blevet lysere, og når så temperaturen stiger og de små spirer kigger frem, får man forårsfornemmelser - også selvom vi kun er i februar måned.

      Slet
    2. PS: Jeg glæder mig til at læse om din haves historie, når jeg får lidt ro til det :o)

      Slet
  3. Hej Christel.Dejligt at du er på banen igen.......har savnet dig.Din lille solsort bliver vel nok forkælet.
    Jeg har også en der bor under vores store laurbær.Og den får selvfølgelig også med hver dag.
    Der er da godt gang i dine forårsløg,så lad os håbe at vi ikke får så meget sne og frost igen.
    Har også lige lavet et indlæg med forårsblomster ude og inde.
    Også en rigtig god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde. Jeg har haft travlt med nogle indendørs projekter, bl.a. rennovering af badeværelse, så jeg når ikke rigtigt at blogge. Prøver dog at få læst så mange af jeres indlæg som muligt.
      Det er nu hyggeligt med lidt fugleliv i haven. Godt, at din solsort også bliver forkælet med mad.
      Nu er der heldigvis ikke så længe til foråret, men skal da lige forbi dit senste indlæg for at tage lidt på forskud :o)
      Knus Christel

      Slet
  4. Jeg synes at man kan mærke på småfuglene, at så snart frosten er væk, så er de ikke så flittige i fuglefoderhuset længere. Men det er dejligt, at det er blevet så meget lysere, og der er små tegn på forårets komme hver dag, også selvom der kommer frost igen.

    Jeg kan godt forstå at hunden kigger længselsfuldt efter foråret:-)

    Kh Bente

    SvarSlet
  5. Hej Christel.
    Skønt med forår i krukker, så det spirer lidt, selvom man har lerjord. I min fede lerjord er der heller ikke skyggen af forårsspirer. Jeg har haft både børn og veninde sendt ud i haven, bevæbnet med mit kamera. Men der var ikke nogen forårsblomster med på linsen endnu. Venter det et par uger mere bliver det nok også noget nemmere for mig, selv at humpe ud og kigge efter foråret.
    Dejligt fuglene fylder haven med liv i den kolde tid. Der har man ind imellem god underholdning, når man kan sidde inde og følge lidt med.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene.
      Ja, det er dejligt, at krukkeplanterne er noget længere fremme, når havens planter lader vente på sig.
      Godt med en hjælpende hånd/hænder, når man ikke selv kan komme rundt. Så kan du via billeder følge havens gang. Håber, at det går fremad med dig, og at du bliver frisk nok til at gå i haven, når foråret for alvor sætter ind. Nu er den gode tid jo ikke så langt væk.
      Knus og mange ønsker om god bedring :o)

      Slet
  6. Foråret er heldigvis på vej, og alle tegn, selv de små, bliver der sat stor pris på.
    En skøn perlehyacintkasse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg satser på, at de næste par måneder går lige så hurtigt, som de foregående, og vupti - så er det forår ;o)
      Hyacintkassen (en værtindegave fra sidste år) er jeg også glad for.

      Slet
  7. Dejlige vinterbilleder. Det ser helt vildt godt ud med løg i den flotte kasse. Jeg har lige fået en del kasser af min far, hvor der har været blommer i. Men jeg nænner ikke at plante i dem. Jeg ved jo, at de så går til med tiden. Omvendt kan man jo sige, atingen får glæde af dem, når de står tomme og fylder i kælderen.....
    God lys weekend.
    Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lotte. Jeg er også glad for kassen med hyacinter, som jeg fik i værtindegave sidste forår.
      Jeg kender godt det dér med, at man næsten ikke nænner at bruge noget, man er glad for og gerne vil passe på, men det er alt andet lige bedre at få glæde af tingene, mens man kan. Så derfor: Tag dine blommekasser frem fra gemmerne - måske kan du fore med noget plastik?
      Knus

      Slet
  8. Dejlige fuglebilleder Christel! Flot kasse med perlehyacinter. Nej man kan ikke lade være med at spejde efter forårstegn. Men mon det er det, din lille vuffermand spejder efter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Bente. Det er dejligt med liv i haven - og fuglene sørger for lidt underholdning :o)
      Hyacintkassen er jeg rigtig glad for, og når man ser de små spirer, begynder 'den indre havenørd' at røre på sig. Godt, at der ikke er så lang tid til forårets komme.
      Jeg tror, at Louis (vores hund) også spejder efter foråret - eller måske holder han bare øje med naboens kat ;o)

      Slet
  9. sikke en dejlig trækassefuld løg. Jeg håber at vovse gi'r hals når våren kommer - vi glæder os :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kassen med hyacinter pynter så fint på terrassen.
      Vores hund, Louis, nyder haven, når vejret er til det. Om vinteren er han ikke så aktiv. Så mon ikke han også glæder sig til forårets komme? Om han gi'r hals, er jeg lidt i tvivl - så skal naboens kat vist spadsere forbi ;o)

      Slet