14. oktober 2012

En regnfuld dag

I dag ville jeg have lagt forårsløg - men endnu en gang har vi haft heldagsregn. Så blev det til familiehygge og et blogindlæg i stedet.

Da mit nye kastanjehegn var sat op i foråret, kunne jeg ikke vente med at se blomster op ad det. Travlt beskæftiget med andre projekter, måtte jeg finde på noget nemt. Løsningen blev et smalt bed, hvori der blev plantet tre Lodden Løvefod og nogle Tallerkensmækkere 'Milkmaid' (forspiret inde). Imellem dem såede jeg opiumvalmuen 'Black Peony'. Valmuen blev sået lidt sent på sæsonen og var længe om at blomstre. Men i august skete miraklet. Den blomstrede med de smukkeste fyldte blomster i en dyb purpurrødfarve. (Farven er mere purpur end gengivet på billederne).


I forrige uge kunne jeg begynde at høste frø af den.


Der blev høstet og drysset frø. Og så blev der klippet og klistret frøposer til de overskydende frø. En hyggelig beskæftigelse på en regnfuld eftermiddag.


De frø, jeg i løbet af sommeren har fået fra andre havebloggere, er sået i både bede og potter. I bedene er der endnu intet at se, men i flere af potterne er der ...... SPIRER  :o))

Her er det hvid og lyserød Digitalis, hvid Judaspenge og Kæmpevalmue 'Royal Wedding'. Blomsterbillederne er lånt fra nettet.



Den 15/10-2012: Ups - billedet af hvid Judaspenge mangler. Det kommer her.


Jeg håber, at de klarer sig igennem vinteren i deres 'drivkasser' (drivkasserne kan ses her).

Jeg har nogle frøposer i overskud af 'Black Peony' og sender gerne. Lad mig vide, hvis du er interesseret.



29 kommentarer:

  1. Black Peony er virkelig skøn, men jeg har heldigvis fået af dine fine poser, de er sået derude sammen med alle de andre :)
    Regn ja det får vi da nok af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har jo allerede fået :o) Jeg synes også, at den er smuk, og jeg glæder mig til at se dit frøbed næste år.
      Puha - nu er jeg altså træt af al det vand. Så hellere lidt frost.

      Slet
  2. Send mindre vand og mere sol tak! :o) Hvis vi nu allesammen sender en venlig bøn til vejrguderne, så måske.........
    Valmuerne er skønne og jeg har både en lys og den mørke pæonvalmue. Det eneste du skal være opmærksom på er at de ikke tåler omplantning, så det er bedst at så dem direkte på voksestedet - og får man ikke klippet frøstandene af har man så ca. 1 mio. valmuer til næste år. :o) Men de er jo heldigvis nemme at fjerne igen.
    mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lad os prøve og håbe, for det er godt nok træls.
      Tak for tippet. 'Black Peony' har jeg sået direkte i bedet, og jeg tror, at jeg har styr på den, men det får jeg jo at se næste sommer :o)
      Hilsen Christel

      Slet
  3. Ja jeg er også en af de heldige der har fået fra dig! Dem har jeg ikke, så dem vil jeg glæde mig til. Har sået lidt allerede nu, og så vil jeg så i februar-marts igen. Jeg har fået flere forskellige valmuer, så der bliver en farverigdom til næste år.
    Jeg må sige, at jeg også hygger mig med frøposerne. Det er en herlig kreativ beskæftigelse.
    I dag er jeg nu gået i gang med at flette stjerner til mit barnebarn i USA. I år skal hun have en stjernekalender med 24 forskellige slags stjerner. (det kan jeg godt skrive her.....for her læser hun ikke med!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har også fået :o) Jeg vil også så igen til foråret. Har i øvrigt læst, at man kan forlænge blomstringen ved at så flere gange med 3 ugers mellemrum forår og sommer. Måske prøver jeg det.
      Dine frøposer er simpelthen så flotte, Bente.
      God idé - den bliver hun helt sikkert glad for. Måske får vi et billede af den på din blog, når den er færdig?

      Slet
  4. Ja her har det også regnet det meste af weekenden, jeg mangler også stadig at få sat mine løg og en masse andet inden vinter. Men jeg gider ikke i regnvejr, så lad os nu få lidt godt vejr. Hygge med frøposer er jeg ikke kommet til endnu, men der venter jo en lang vinter forude ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er også en hel del sjovere at lægge løg i tørvejr, og gerne solskin :o)
      Godt med nogle projekter til vinteren.

      Slet
  5. Kære Christel. Og jeg er en af de heldige der har fået frø. Glæder mig til at se den til sommer. Hvor er den smuk. Og tusinde tak for dem.

    Ja æv det regnvejr, der var lige et par ting jeg skulle når i haven, men det når jeg nok.

    Knus
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, søde. Men det er nu mig, der takker for frø fra dig. Det er dejligt at have noget at se frem til.
      Vi når nok det, vi skal nå - og ellers går det nok alligevel :o)

      Slet
  6. Hej Christel.ØV! med al den regn.Men har set at vi får tre dage med solskin i slutningen af ugen.Så kan det være at vi kan nå de sidste ting i haven.
    Smuk valmue,men den har jeg selv.Dejligt selv at fabrikere blomster til have.
    Og smukke frøposer du laver-har en selv som jeg fik hos Signe.
    Rigtig god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg glæde mig til. Jeg vil stadig gerne have lagt nogle løg.
      Ja, det er dejligt med de 'hjemmelavede'. Du har også nogle smukke af slagsen.
      Tak for rosen - og godt, at du også har fået én. Var det akelejen?
      Ønsker dig en god uge med masser af solskin :o)

      Slet
  7. Det ser meget smukt ud med dit kastanjehegn og blomsterne op ad det, for ja, du har ret - hegnet tager sig nu engang smukkere ud, når blomsterne slynger sig op ad det. Og specielt høje stauder/sommerblomster pynter gevaldigt med kastanjehegnet i baggrunden.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i. Hegnet er jo forholdsvist nyt, så jeg prøver mig lidt frem. Mørke farver ser nu ret godt ud op ad det lyse hegn, synes jeg. Hvad kan du lide? Har du nogle 'kastanjehegns-yndlinge'?

      Slet
    2. Jah.... jeg har mange forskellige op ad, men specielt i år nyder jeg både de en-årige solsikker (lysegule) 'Vanilla Ice' og staudesolsikken 'Lemon Queen', der begge vifter mellem hegnet. Det ser rigtigt smukt ud.

      Kh. Marlene

      Slet
    3. Beklager - er lige på min anden profil ;-)

      Slet
    4. En blog til den kolde tid - dejligt :o)
      Det lyder også godt med solsikkerne. Dem har jeg ingen af - endnu.

      Slet
  8. Der er gang i den hos dig. Jeg fik lige øje på detaljen med engangskniven, du bruger som navneskilt. Hvorfor har jeg aldrig selv tænkt på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt med liv omkring sig ;o)
      I mangel af planteskilte fungerer plastknivene fint.

      Slet
  9. Engangskniven fangede også mig - smart fundet på. Nogle gange har jeg gemt ispinde til skilte..men jeg har aldrig nok, så meget is spiser jeg heller ikke, og engangsknive kan man da betale sig fra:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ellers også smart at gemme ispindene, men jeg kan da godt se, at det kan være et problem at få nok.
      Ja, knivene er ikke så dyre, og de fungerer fint.

      Slet
  10. Hej Christel
    Super at du lige skrev på mit nyeste indlæg på bloggen, at du havde lagt en besked tidligere :-)
    Jeg vil rigtig gerne bytte planter med dig. Vil du skrive til mig på mail: susanne@randum.dk, så kan vi aftale nærmere?

    SvarSlet
  11. Black Peony er meget smuk. Det er da smart, at den først blomstrer nu hvor mange andre blomster er færdige.

    Herligt at der er liv i alle de små potter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, Gitte - den blomstrer ikke længere. Den blomstrede i august, men frøkapslerne er modne nu.
      Jeg har kun sået få gange før - og med blandet resultat, så for mig er det helt fantastisk, at se de små spirer. :o)

      Slet
  12. Hvor er du altså flittig og har gang i så mange ting - nu har jeg også læst om dine plantekasseprojekter og rosenespalieet. Mon ikke du også har haft dejlige solskinsdage i løbet af ugen her, hvor jeg synes at der har været nogle gode havedage? Jeg har også stadig et hængeparti med løglægningen så det er godt at vi har en god månedstid endnu til dettte;))
    Forsat god arbejdslyst Christel.

    SvarSlet
  13. Tak, Lisbeth.
    Lige nu kan jeg slet ikke huske, at der har været solskinsdage ;o) Nej - selvfølgelig har der det, og dem nyder vi jo alle.
    Nu er løgene også kommet i jorden, men jeg mangler at få stillet potterne væk.
    Tak og i lige måde.

    SvarSlet
  14. Hej
    Jeg vil meget gerne bytte frø med dig. Jeg har ikke rigtig prøvet det før, men min mail adr. er mariamaiken@gmail.com så kan vi snakke om hvordan vi gør. Så har jeg i dag også tilmeldt mig din blog! Glæder mig til at følge den. Vh. Maria

    Den eksperimenterende have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria.
      Dejligt med en ny fast læser. Velkommen. Jeg har også meldt mig til på din blog :o)
      Jeg sender dig en mail vedr. frøbytte.
      Mange havehilsener Christel

      Slet