28. september 2012

Sentblomstrende skønheder


En dag som i dag, hvor solen har kigget frem, kan man forledes til at tro, at det stadig er sommer. Og en runde i visse dele af haven kan forstærke den følelse.

Høstfloksen 'Europa' har stadig blomster og nye knopper. Fra de stilke, hvor jeg har klippet de visne blomsterhoveder af, skyder hun igen, og end ikke den heftigste regnbyge kan få hende til at lægge sig ned. Sej dame - hende skal jeg have flere af  :o)



Rosen 'Kathryn Morley' blomstrer også stadig. Hendes knopper er mørkere her ved anden blomstring.


Dér, hvor vi boede før, havde vi kun få blomster i haven. Hortensia var én af de få, men blomst er måske så meget sagt. Jeg vidste nemlig kun lidt om planter dengang, og hvert forår blev hortensia'erne klippet ned. Hvad var resultatet? Ingen blomstring. Nu ved jeg heldigvis bedre og klipper i foråret kun stilken ned til det første par knopper, så vi får de smukke blomsterhoveder at se senere på sommeren  :o))

Sankt Hansurt er en plante, som jeg først for nylig er blevet glad for. Hvor er det skønt, at den ligesom hortensia'en blomstrer så sent på sæsonen. Den står i en potte på terrassen, men skal helt klart flyttes til 'Staudehaven'.


Ved at stiklingeformere den (har læst, at Sankt Hansurt skulle være ret nem at stiklingeformere) håber jeg at få mange flere af den.

Og så lige noget andet en lyserødt: Miscanthus med sine endnu mørke aks. Tallerkensmækker op ad kastanjehegnet. Klematis, der slynger sig op ad hegnet foran en mur af efeu, og Geranium 'Rozanne', som også stadig viser sine smukke blå blomster.


I øvrigt fik jeg givet nogle af listerne til rosenpergolaen den sidste gang maling. Nu mangler jeg kun de tre lange.



Ha' en rigtig god aften :o)

15 kommentarer:

  1. Hej Christel
    Det har ganske rigtig været en herlig solrig dag i dag, rigtig havevejr og hvor vi har nydt det.
    Både floksen, rosen og Sct. Hans urten ser fine ud. Jeg har heller ikke været vild med Sct. Hans urt før, men den du viser her er fin.
    Min sommerhusnabo klipper bare en blomsterstilk at og putter den i et bed, så gror den. Det er den helt almindelige, er din også det, eller har du investeret i nye slags?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg nød også formiddagen ude. Eftermiddagen gik med bassintræning, og det foregår indendørs.
      Floksen er jeg godt nok begejstret for, fordi den har blomstret længe og er så robust.
      Sankthansurten hedder ”Brilliant” og tilhører 'spectabilis'-gruppen (hvis det siger dig noget?). Haveselskabet skriver, at det er én af tre gode sorter inden for nævnte gruppe. Også den har klaret regnbygerne godt.
      Det lyder jo dejlig nemt. Jeg har haft et par stilke stående i en vase, og de har fået rødder, så dem har jeg tænkt mig at putte i en potte og se, om de overlever.

      Slet
    2. PS: Hvis du er interesset, kan du få Sankt Hansurt af mig, f.eks. de stiklinger fra vasen. Jeg kan jo bare tage nogle nye til mig selv.

      Slet
    3. Hej Christel
      Det var sødt af dig, jeg kender en dame herovre, som har den, så jeg prøver hende først, så sparer vi portoen :)
      Men tak for tilbuddet.

      Slet
    4. Ok. Ellers siger du bare til :o)

      Slet
  2. Jeg tænker også, at du jo kan klippe af både sct. hansurt og floks og sætte i potter (eller direkte i jorden) for så kan du på den måde få mange flere.
    De er meget smukke hver for sig, og passer jo fint ind i det fine lyserøde du har!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det vil jeg gøre. Jeg vil nemlig gerne have flere af begge.

      Slet
  3. Europa er en flot floks, som jeg vist må til at anskaffe mig ;-)

    Jeg har efterhånden en del forskellige sct. hansurt, som jeg har købt hos Anne Stine Stauder. Jeg er også i gang med stiklingeformering af dem, så med tiden bliver der til bytteplanter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har kun godt at sige om 'Europa' og vil prøve at stiklingeformere den, så jeg er klart med på 'en bytter' (og gerne med 'Abbey dove', hvis du har stiklinger i overskud af den?).
      Sætter du stiklingerne i jorden inden vinteren eller opbevarer du dem i potter? Kan stiklinger i potter klare vinteren på en beskyttet plads ude?

      Slet
  4. Hej Christel.Den høstfloks er da bare rigtig sød.Og den pjuskede sct. hansurt
    er jeg ret vild med.Har ikke set den før.
    God ide som Bente skriver,at tage stiklinger af den.
    Rigtig god weekend Jette

    SvarSlet
  5. Floksen har bare været et hit, og jeg vil helt klart prøve at stiklingeformere både den og Sankt Hansurten. Sig til, hvis du er interesseret.
    Rigtig god weekend også til dig.

    SvarSlet
  6. Tak for din søde hilsen på min blog, og for at melde dig som fast læser :-)
    Jeg har også tilmeldt mig hos dig, og du kommer på min blogroll om et øjeblik.
    Jeg glæder mig også til at følge din have. Hvor er det en skøn Floks.
    Du kan også dele dine stauder for at få flere. Bare en spade ned i midten, og så graver du den del op, som du vil plante et andet sted. På den måde forstyrrer du ikke den som skal blive stående.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne.
      Hjerteligt velkommen og tak :o)
      Smart - tak for tippet. Nogle stauder vil man bare gerne have mange flere af :o)

      Slet
  7. Gode billeder.
    Floks er en skøn plante. Jeg har flere forskellige. Vil gerne ha` fat på endnu flere.
    Sct. hansurten kan man nem lave flere af bare plukke en buket, sætte dem i vand og lade dem stå, så varer det ikke længe før du har mange ny planter.
    Min hvide sct hansurt er lavet på den måde. Jeg så den hos en ældre dame. Jeg ville gerne ha` et stykke. Hun fortalte, at hun ville lave en til mig på den omtalte måde. Nem ikke?
    Gode billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad for floks. Jeg har delt 'Rosalinde', da den skulle flyttes, og har nogle små planter i overskud, som jeg gerne vil sende til dig, hvis du er interesseret.
      Jo, det lyder meget nemt. Jeg har sat et par stiklinger i jorden i dag. Håber, at de overlever.
      Tak.

      Slet