2. september 2012

Sensommeraktivitet


Så endte årets sidste sommermåned, august. Det gamle danske navn for august er 'høstmåned'. Det var i denne måned, bonden skulle sørge for at få kornhøsten i hus. Her i haven er der også blevet høstet. Ikke korn, men hasselnødder. Ofte har man kunnet høre bankelyde fra det høje fyrretræ ved indkørslen.


Det er kragefuglene, der 'sidder højt på en gren' og knækker nødder. Skallerne bliver smidt på jorden.
 

En anden lille fyr, der har travlt med nødderne er egernet. Han samler vinterforråd og graver nødderne ned alle vegne - også i blomsterpotterne. Han er lynhurtig, og det er svært at fange ham med kameraet, men det lykkedes mig at få 'skudt' et par billeder gennem køkkenvinduet, da han slukkede sin tørst ved fuglebadet.


Selv har jeg høstet brombær ad flere omgange, og snart skal der høstes og smages på chilien, hvis frugter har skiftet farve som forvandlingskugler fra grøn til rød.


Af andre haveaktiviteter i august måned kan nævnes plantning af syrener, clematis og stauder, lugning af bede, afpudsning af roser, nedklipning af visne stauder, indsamling af frø (fra akelejer, lupin og studenternelliker), såning af frø (akelejer, digitalis og papaver), studsning af vinen på terrassen, anden og sidste gang maling af veranda samt rensning af fuger på siddepladsen under verandaen.

Og på én af månedens varme dage fik jeg ryddet op i pottehjørnet.




Fra kaos til orden :o)
 
 
 















Jeg drømmer om at få 'shinet' pottehjørnet lidt op - og så kunne jeg godt tænke mig et halvtag over bordet. Men det bliver tidligst næste år.

Nu er jeg på vej til planteskole og byggemarked. Jeg mangler lige et par småting til mine så-projekter, og så skal jeg have købt lister til espaliering af 'Splendens' på verandagelænderet.

Ønsker jer en god søndag :o)

12 kommentarer:

  1. Sikken en masse du har nået, du har haft travlt. Flot billede af egernet, vi har ikke egern her på øen, så jeg får heldigvis nødderne for mig selv. Jeg elsker nødder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget sjovt at gøre status over månedens aktiviteter :o)
      Egernet er en sjov lille fætter, og nødderne er ham vel undt. Jeg er allergisk over for hasselnødder og rører dem derfor ikke.

      Slet
  2. uh, jeg mistede helt pusten.... jeg må vist lige ha en kop kaffe at slappe a' på ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi - jeg tager én med (altså en kop kaffe).

      Slet
  3. hej med dig.Ja! du har da været flittig.og det søde egern er da ikke til at stå for-selvom den spiser alle dine nødder.Vi har også været flittige og fældet et træ og opstammet thuja og parykbusk(se mit nye indlæg)Der har også været tid til høstmarked i dag.God aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Lidt har jeg da fået gjort. Men det lyder som om, I også har fået udrettet en del - og det på én dag. Godt, at der også var tid til et smut på høstmarked.
      Ja, han er en sød lille fætter, ham egernet, og han må gerne spise alle nødderne - jeg er nemlig allergisk over for hasselnødder.
      Jeg smutter lige forbi din blog og læser dit nyeste indlæg :o)

      Slet
  4. Sikke et herligt egern, jeg har også ét, der snart har spist samtlige nødder i haven - men det er den nu vel undt! Sikke et dejligt pottehjørne du har og hvor pottebørsten dog skøn, elsker smukt værktøj!
    Kram Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - de må gerne spise nødderne. Det må være betaling for den underholdning, de leverer ;o)
      Tak. Jeg mangler lidt pynt og et halvtag, men det må komme hen ad vejen. Pottebørsten gør arbejdet nemt - og ja, jeg synes også den er smuk :o)

      Slet
  5. Pyh ha', hvor har du været flittig og fået udrettet meget. Jeg synes, at jeg halter bagud med al ting. Men det er vist en kronisk tilstand hos mig. Det gælder nok om, at få de rigtige briller på ind imellem ;-)

    Hyggeligt med egern. Dem har jeg heller ikke hos mig, hvor der er marker til alle sider rundt om byen.
    Jeg synes nu, at de pottehjørne ser rigtig godt ud nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes heller ikke, at jeg når ret meget - i hvert fald ikke alt det, jeg gerne vil. Men en status over månedens aktiviteter har været en øjenåbner af den gode slags :o)
      Ja, ham egernet er en hyggelig og underholdende lille fætter. Der er flere i nabolaget - sikkert fordi vi har skov i nærheden.
      Tak. Pottehjørnet fungerer, så der bliver ikke gjort mere ved det i år.

      Slet
  6. Hej Christel
    Godt egernet var tørstigt, så du ku nå et billede. Jeg har prøvet at fange min på film men den er så vims i træerne. Svinger sig som tarzan igennem birkelunden og hundene ser måbene til ;-) Hvor er det fint din får betaling for underholdningen :0)
    Ja, du er flittig, skal jeg love for! Mit plantebord er flyttet et par gamge i sommer og har nok heller ikke fået sin endelige plads, hvor den står nu. Dit ser godt ud og hylde og tag vil da være lækkert, måske et grønt tag? ;-)
    Kh
    Rose

    SvarSlet
  7. Hej Rose.
    Ja, det var vist rent held, at jeg nåede at fange den med kameraet. De er godt nok hurtige, de egern, men hyggelige at have i haven :o)
    Ja, det ville være dejligt med et tag, så man kunne stå i læ for regn. Men jeg ved ikke liiiige, om det bli'r grønt :o)
    Knus Christel

    SvarSlet