11. september 2012

Hvad vejret dog kan gøre


I dag er det blevet efterår i min have. Det har regnet en stor del af dagen. Alt er gråt i gråt. Eller næsten. For efterårsfarverne har har gjort sit indtog.

Paradisæblerne er ved at være modne og lyser op med deres røde farve.



 Og vildvinens blade er som nogle af de første begyndt at iklæde sig de rødlige høstfarver.



Smukt er det, og snart vil hele væggen være flammende rød.


Men det er også lidt trist at blive mindet om, at endnu en dejlig havesæson snart er forbi. Så jeg skynder mig lige at gå et par dage tilbage, hvor solen skinnede, og man følte, at det stadig var sommer.

 
'William Shakespeare 2000' nød solen og flettede fingre med Salvia nemorosa, som genblomstrede efter at have været klippet helt ned. Det samme gjaldt stjerneskærmen til højre i billedet, omend den kom tilbage i en noget lavere udgave af sig selv.
 















'Louise Bugnet' stod igen med mange knopper og blomster. Den dufter vidunderligt, og jeg overvejer derfor at flytte den fra den høje potte til et bed, så man får roserne i 'næsehøjde'.

Også 'James Galway' solede sig. Den skulle blive 120-150 cm høj, men 'kan med den rette beskæring bruges som slyngrose'. Jeg ved ikke, hvad den rette beskæring er, men her er James blevet høj. Og ikke noget galt i dét - det skal en slyngrose vel blive. Alle James'es smukke, smukke blomster sidder i lidt over 2 meters højde, hvilket betyder, at man skal bøje nakken godt bagover for at nyde dem eller stå på en køkkenstige, som jeg måtte gøre for at tage billedet :o))


Helt anderledes er det med 'Kathryn Morley'. Når man hen mod aften (måske efter en laaang dag i haven) sætter sig godt til rette i sofaen, er der én, der igen kigger med gennem ruden ....


.... og det må hun hjertens gerne  :o)

Ha' en god aften.

 

22 kommentarer:

  1. Godaften.ja! efteråret er sat ind,og det kan vi ikke gøre noget ved.Men smukke farver du viser.
    Især dit paradistræ har dejlige farver.
    God aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det kan vi ikke gøre noget ved. Og måske godt det samme - efteråret har jo også sin charme.
      Paradisæblerne lyser lidt op med deres røde farve. Og så får fuglene forhåbentlig glæde af dem til vinter.

      Slet
  2. Jeg så også de første blade med rødme i dag og så ved man jo, hvor det bærer hen. Men alting til sin tid og efteråret har bestemt også sin charme. For eksempel din flotte vildvin :-)

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte.
      Det har du fuldstændig ret i. Efterårets farver er fantastiske. Men vintermørket gider jeg ikke rigtigt ;o)
      Hilsen Christel

      Slet
  3. Flotte stor paradisæbler, de ser fine ud.
    Min James Galway er også vældig høj, og det lige meget hvor langt man klipper den ned. Louise Bugnet har jeg bestilt i år, den er jeg vild med, jeg har også set den på Lise Lottes blog Påfuglens Hemmelighed.
    Jeg kan godt forstå, at hun gerne må kigge ind :)
    Det er ok med vintermørket et stykke tid, desværre er det ikke kun et stykke tid, men meeeeeeeeget længe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, æblerne er fine, og de skulle blive hængende på træet længe.
      Nå - så må jeg jo vænne mig til dens højde. Kunne godt have tænkt mig nogle af roserne i en lavere højde.
      Louise Bugnet er jeg rigtig glad for. Den er smuk og super nem :o)
      Ja, vinteren kan godt føles lang og møøøøørk ;o))

      Slet
  4. Åh, ja, vin er bare så smuk i efteråret. Og det at fælge "rødmen" hver dag, det er da ren nydelse!

    Jeg har også en Louises Bourgnet og elsker hende. Især i udspring, er hun vidunderlig! Det er sådan nogle små ting, der er kommet til mig med årene synes jeg. At nyde processen(m¨ske er det fordi jeg pludselig ser det - har jo først tid til det nu).

    Ja, det er da hyggeligt at hun sådan hilser på dig gennem ruden. Jeg går også og smiler og vinker til mine blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er rigtig smuk og hænger lige uden for køkkenvinduet. Man kan se den skifte farve fra dag til dag :o)
      Jeg er også vild med Louise, og som dig har jeg også tid til at følge hende og glædes over processen. Jeg er helt sikker på, at det ikke har noget med alder at gøre ;o)
      Hi hi - nogle gange kan man godt forstå, hvis andre synes, man er lidt underlig :o))

      Slet
  5. Dejlige billeder. Og mon ikke vi får flere lækre solskinsdage, så vi ikke alt for tidligt skal i gang med armchairgardening.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad os satse på maaange flere solskinsdage inden vinterens mørke. De sidste par dage har i hvert fald været vidunderlige.

      Slet
  6. Efteråret er i gang. Bladene skifter farver og træernes blade er begyndt at falde.
    Smukke blomsterbilleder.
    Hvor er dit sidste billede godt.
    Tak for kigget.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er smukt disse farveskift om efteråret.
      Tak for de pæne ord.
      Og selvtak - du er altid velkommen.
      Du ønskes en god torsdag aften.

      Slet
  7. En sød vindueskigger du har dig! Mine vinduer sidder lidt højt, men jeg har et espalier, så jeg har også en kigger eller
    to. Det er altså hyggeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt at kunne se sine blomster inde fra huset. Godt at espalieret er opfundet :o))

      Slet
  8. vi har vist samme slags paradisæbler - i dag var der fugle der begyndte at spise af dem..... mærkeligt, det plejer de aldrig at gøre før i løbet af vinteren, men måske var det bare en smagsprøve. Jeg burde egentlig konkurrere lidt med fuglene og lave noget æblegele, men æblerne er så små, så jeg orker det ikke rigtigt. Tak for din hilsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine fugle må være lækkersultne - måske ligesom børn, der hellere vil have slik end sund mad :O))
      Her er æblerne også kun til pynt og fuglemad. Man skal jo være god mod dyr ;o)

      Slet
  9. Hvor er det en smuk vildvins mur du har.

    Jeg nyder at se alle de smukke roser her i blogland, da jeg ikke selv kan finde ud af at dyrke roser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Gitte. Jeg kan så godt lide bladenes lyse grønne farve om sommeren. Og så bli'r den jo helt rød lige om lidt - man kan se farven ændre sig dag for dag.
      Jeg holder meget af roser. Men de kan nu se temmelig ynkelige ud, når de ikke trives. Jeg har derimod ingen sommerblomster - endnu ;o)

      Slet
  10. Paradisæbler. Nej hvor er det lang tid siden jeg har set og hørt om dem. Det er da helt hyggeligt, sådan og blive mindet om dem igen.

    Har også Louise Bugnet - første år - som hun er lidt bitte endnu, men det skal nok komme. Hun er smuk og hun dufter dejligt.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Paradisæblerne giver lidt farve til haven i vintertiden, hvilket er dejligt. Og så er der lidt mad til fuglene :o)
      Ja, Louise er smuk, og jeg synes, at hun vokser godt og hurtigt får fylde.
      Knus Christel

      Slet
  11. Skønne efterårsstemninger fra din have :) Vinen er bare så flot på væggen! - jeg har tre planter som så småt er ved at få fat på brændeskuret.
    Roserne ser dejlige ud og minder os om sommer. I går var også en skøn solskinsdag og jeg fik lagt lidt flere blomsterløg. Til morgen regnde det her men jeg tror det snart klarer op, så haven venter :-)
    Knus
    Rose

    SvarSlet
  12. Hej Rose.
    Din vin op ad brændeskuret bliver du garanteret glad for. Jeg kan se vores 'vinvæg' fra køkkenvinduet og nyder den i sin efterårsdragt :o)
    I dag har vi også fået regn ad flere omgange, og det har været lidt køligt. Men det er også bedre til havearbejde end høj varme.
    Knus Christel

    SvarSlet