19. september 2012

Hinsidan - Kiviks Musteri


Der har ikke været kræfter til så meget havearbejde på det seneste. Dog har jeg fået renset 'Paradisbedet' for græs og ukrudt, og min mand har tilført den tunge lerjord både grus og kompost, så nu kan der plantes, hvilket jeg glæder mig til at gøre, når jeg igen får det bedre.

I mellemtiden har jeg måttet finde på noget andet at fordrive tiden med, og jeg har bl.a. leget lidt med  Picasa. Resultatet kan I se her i den første af tre billedreportager fra min ferie i Sverige i starten af juli måned:

Kiviks Musteri


I Österlen, ca. 1½ times kørsel fra København, ligger dette familieforetagende bestående af æbleplantage, mosteri/fabrik, butik, café og fremvisningshaver. Hvert år tager man imod mere end   200.000 besøgende. En guided rundtur i museumsmosteri og besøgsshaver kan bestemt anbefales.

Vores guide var en engageret fortæller. Her viser hun med armene, på hvor lidt plads man i dag kan have et æbletræ. I de gamle æbleplantager var træerne betydeligt mere pladskrævende med deres tykke stammer og brede kroner. Ved indgangen er der et stort oversigtskort over området, og i én af besøgshaverne kan man opleve mere end 70 forskellige æblesorter. Et informationsskilt ved hvert træ fortæller om den pågældende sort.


I 'Äpplets Hus' handler det om tidligere og nutidig æbleavl, nyttedyr og skadedyr, æbleplukning, konserveringsmetoder, saft- og juicefremstilling samt mosteriets historie. Af hygiejniske årsager er der ingen adgang til selve fabrikken, men der er oprettet et museumsmosteri med produktionsapparater og gæringstank til ciderfremstilling. Her kan man se, hvordan fremstillingen af juice, saft og cider foregår i en moderne fabrik.


Som bonus ligger der ved indgangspergolaen en 'udstillingsshave'. Haven er opdelt i 9 minihaver, som er anlagt efter et tema. I 2012 er temaet 'Skønhed og hudpleje'. Der vises kreative eksempler på espaliering af æbletræer, og på informationsskiltene kan man læse, hvordan de forskellige planter kan bruges til skønhedspleje. Det er helt tilfældigt, at jeg faldt over skiltet med tips mod rynker  ;o)


På rundturen var der smagsprøvning af cider med hyldeblomst og jordbær. Derudover smagte vi æblechutney med mynte. Begge dele smagte så dejligt, at vi selvfølgelig måtte forbi butikken for at købe lidt lækkerier med hjem  :o)

I den sidste weekend i september afholdes høstmarked i Kivik, det såkaldte 'Äppelmarknad'. Det foregår dels i 'Äpplets Hus' og dels på havnen i Kivik, hvor der hvert år udstilles et meget stort kunstværk 'malet' med mere end 30.000 æbler. Læs mere om høstmarkedet her.

Hvis du vil vide mere om Kiviks Musteri, kan du trykke her.

19 kommentarer:

  1. Det var da et spændende sted, I har været. Men hvorfor du lige faldt for skiltet med rynker, forstår jeg ikke, jeg kan ingen rynker se på billedet :)
    God bedring, håber det snart bliver bedre, så du kan få plantet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var faktisk min datter, som havde valgt det - og det var virkelig interessant.
      Tør jeg røbe, at mit foto har et par år eller flere på bagen ;o)
      Tak - håber, det kan blive næste weekend :o)

      Slet
    2. God taktik så kan man ikke se rynkerne :)det er nu også et pænt billede.

      Slet
    3. Tak. Min datter har gentagne gange forsøgt at overtale mig til at skifte det ud med et mere tidssvarende foto, meeeeen ..... jeg trækker den lige lidt endnu ;o)

      Slet
  2. Tak for rundturen - det var et meget interessant indlæg :-) Lige et sted for mig, da jeg interesserer mig meget for æblesorter - specielt de gamle. Sjovt, du lige viser billede af Discovery, som jo ikke er en sjælden sort, men netop denne har vi rigtigt mange af. Træer, vi fik fra den nedlagte plantage her rundt omkring vores ejendom.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene.
      Hvis du en dag står og mangler et udflugtsmål er mosteriet bestemt en tur værd.
      Jeg har kun ganske lidt kendskab til æbler. Vores æbletræer mangler lys og bærer derfor ingen frugt. Men Fejø-æbler hos Irma er gode, specielt 'Discovery' ;o) Det er én af grundene til, at jeg lige valgte at fotografere dén sort. En anden grund er, at det var én af de sorter i besøgshaven, der så sundest ud. I øvrigt har Berit fra Irishaven skrevet et positivt indlæg om netop 'Discovery'. Hvad er din erfaring? Er det en god sort at have i haven?
      Knus Christel

      Slet
    2. Ja, Discovery er en meget sund sort, og den bærer rigt. Æblet bliver også kaldt for Snehvide æblet, fordi det er så smukt rødt, og så er kødet både hvidt og rødt :-) Det er også en god sort til mindre haver. Vores træer er gamle, men lave, fordi de år efter år er blevet beskåret kraftigt, da træerne stod i en plantage.

      Kh. Marlene

      Slet
  3. Hej Med dig.Det var da et spændende sted du har besøgt.Det vil jeg skrive på min udflugtsliste.Håber du snart får det bedre. Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt klart et anbefalelsesværdigt (puha - langt ord) sted at besøge. Og du er jo flittig med besøg, har jeg set på din blog :o)
      Tak. Jeg vil rigtig gerne have plantet lidt i weekenden, men vi får se, om det går :o)
      Knus Christel

      Slet
  4. Hej Christel
    Jeg håber du hurtigt kommer i bedring, er det mon vejrskiftet til det køligere du kan mærke. Godt du kan hygge dig bag skærmen ihvertfald :-) Jeg har lige sat stiklinger fra et Paradisæbletræ og er spændt på om de kan slå rødder.
    Jeg elsker at komme til sverige :-) Svensk cider er noget af det bedste, synes jeg, og hvor er det et spændende besøg i mosteriet. 70 sorter er da noget at holde styr på!
    Tænk, vi har først fået et æbletræ i haven i år - et lille et med to grene og to sorter som jeg ikke kan huske lige i dette nu. Naboen har flere træer og vi har altid fået lidt derfra, så det tog altså lidt tid før vi fik et selv.
    Kh
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose.
      Ja, vejret spiller helt klart en rolle. Det er overgangene, der påvirker mig mest.
      Jeg kan også godt lide Sverige. Der er mange smukke steder, og mosteriet er bestemt et besøg værd.
      Vi har to æbletræer i haven (tror, det er Ingrid Marie), men de giver ikke frugt. De har både kræft og mangler lys, så det er et spørgsmål om tid, før de bliver fældet. Jeg får æbler fra en veninde, og så samler jeg nedfaldsæbler hos naboen - men de er til hesten :o)
      Held og lykke med dine stiklinger.
      Knus Christel

      Slet
  5. Det er nogen flotte collager du har lavet over dit besøg i broderlandet, god reklame for stedet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det har jeg jo så lige lært :o)
      Egentlig burde de give mig lidt for det - f.eks. en kasse cider eller to ;o))

      Slet
  6. Kære Christel. Tak for nogle skønne billeder - godt indlæg. Godt og se noget andet. Flotte collager, jeg forsøger også, men er ikke så skrap til det, men det kommer vel, hvis man prøver længe nok.

    Rigtig god bedring.

    Knus Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise Lotte.
      Tak for de pæne ord.
      Jeg er ikke nogen ørn til IT, men jeg er stædig, og det plejer at give resultat ;o)) Så bare klø på - det er ikke særlig svært, når man først har fundet den røde tråd.
      Tak. Ønsker dig en rigtig god aften.
      Kh Christel

      Slet
  7. Hold da op hvor ser det godt ud. Dejligt du deler din tur.
    Tak for kigget :-)

    SvarSlet
  8. Èn ting er sikkert og det er at jeg vil lære at dyrke sunde og fine æbler - og så kan det jo være at jeg derefter skal lære at lave most;o) Tak for inspiration til en udflugt hinsidan, det vil jeg huske på.
    Du udnytter tiden godt og det er nogle fine collager du har lavet. God bedring.

    SvarSlet
  9. Mmmm til både æbler og most. Jeg vil også gerne have et æbletræ i haven, men planer har man jo rigeligt af - og heldigvis for det :o)
    Tak, Lisbeth.

    SvarSlet