13. juli 2012

Havefestival 2012 - Kapitel 5

Lørdag, den 30. juni var jeg på tre havebesøg.  De to første havebesøg er beskrevet i tidligere indlæg, men den tredje have mangler jeg at vise, så den kommer langt om længe her:

Lørdagens sidste havebesøg gik til Nivå. Her var der tale om en villahave i en landlig og afslappet stil - Øko-have stod der på et skilt ved indgangen. Haven bestod af køkkenhave med højbede, gamle frugttræer, drivhus, fritgående høns og prydhave med et lille bassin. Det siger vel sig selv, at haven bliver dyrket uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning.


Køkkenhave med højbede. Læg mærke til, at der er lagt et par rundstokke tværs over
 nogle af bedene. De holder fuglene væk og er nemmere at flytte eller fjerne end rio-nettet. 

Smagen af sommer - danske jordbær

Solbærbusk, gammelt æbletræ og pæon i bund af guldjordbær.
Vasketøjet hænger på snoren i baggrunden - hvem sagde nostalgi?

Hønsegården

Halløjsa

På vej i suppegryden?

Nej - hovedet sidder på endnu. Heldige høne :o)




Lille havedam

Tak for en dejlig oplevelse i en hyggelig have med masser af charme.

Dette var mit sidste havebesøg ved årets havefestival. Det har været inspirerende og lærerigt at se andres haver. Jeg håber at kunne gentage succes'en til næste år og kan kun opfordre andre til at gøre det samme.

10 kommentarer:

  1. Ja det er superinspirerende at se hvad andre pusler med. En skøn køkkenhave du viser frem, utroligt at de runde jernstænger skulle kunne gøre en forskel mht. fuglen

    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne.
      Ja, det er en rigtig dejlig køkkenhave, de har i Nivå. Jeg agter selv at afprøve idéen med jernrørene, som ifølge værtsparret skulle fungere fint.
      God weekend også til dig.
      Hilsen Christel

      Slet
  2. Det var en skøn have med masser af nostalgisk charme ;-)
    Jeg er også overrasket over de rustne jernrørs effekt. Det kunne nok bruges til et eller andet smart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, skøn have. Som nævnt ovenfor har jeg tænkt mig at afprøve idéen (jeg skal bare lige have lavet mine højbede først - forhåbentlig bliver det her i sensommeren). Ifølge værtsparret var det noget, de opdagede ved en tilfældighed, da de på ét af bedene havde nogle rør liggende, som skulle bruges andetsteds.
      God weekend.

      Slet
  3. Gode billeder.
    Tak for rundturen i den smukke have.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak. Og god søndag til dig.

      Slet
  4. Dejlig atmosfære i haven du besøgte med høns og fifige påfund! Jeg vil klikke mig videre til dine tidligere havebesøg ...
    Sommerhilsner
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose.
      Velkommen til - klik endelig alt det, du lyster :o)
      Hilsen
      Christel

      Slet
  5. Hvor er billedet med solbær og vasketøj dog skønt og idyllisk - det ser super dejligt ud (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kit.
      Tak for din kommentar. Det var også en rigtig dejlig have, hvor man kunne sidde i timevis og bare hygge :o)
      Hilsen Christel

      Slet